Tryllekunst som underholdning til firmafest

Spark lidt liv i firmafesten med en tryllekunstner. Enten som et indslag undervejs, eller som gennemgående underholdning for gæsterne.

Næste indslag: trylleri!

Et afslappet, forunderligt, tankevækkende, morsomt og ikke mindst magisk show for hele selskabet på én gang. Undervejs inddrager jeg flere tilskuere som assistenter. De behandles alle med respekt og får en unik chance for at være med i centrum, der hvor trylleriet foregår! Hvis chefen eller en særlig medarbejder skal inddrages, kan det arrangeres på forhånd.

Trylleshowet er et anderledes underholdningindslag som både løfter stemningen og øjenbrynene!

Tryllekunstneren besøger alle - ingen bliver snydt

... og så alligevel! Jeg går rundt fra bord til bord og underholder og "fortryller" alle. På den måde bliver trylleriet et gennemgående indslag, hvor alle får en mere personlig oplevelse.

Trylleriet foregår lige for næsen af tilskuerne. Spillekort opfører sig højst besynderligt. Mønter bliver usynlige eller forvandles på magisk vis. Det er close-up magi baseret på ren fingerfærdighed (men shhh - sig det ikke til nogen!).